Chevron parket

Chevron-parket har som den moderne version af det velkendte sildebensmønster oplevet noget af en renæssance. Hvis du vil give rummet et anderledes trægulv, som stadig passer til en klassisk stil, er chevron-parket det perfekte valg.

Det smukke franske chevron-mønster er egentlig en sildebensparket, hvor begge ender af parketstaven er skåret i en skæv vinkel på typisk 45⁰. Dette skaber et mere enkelt og stramt mønster, som dog har lidt mere kant med sin uvante samling og vinkel. I vores sortiment af Chevron-mønstrede parketgulve, finder du et væld af farver og overflader. Hos Havwoods har vi helt sikkert et gulv, der matcher din smag og projekt. 

Havwoods tilbyder en bred vifte af færdigbehandlede chevron-gulve i egetræsparket, som er hurtige og nemme at installere. Alle vores mønstergulve er velegnede til gulvvarme og skal installeres med en fuldlimning til undergulvet. Kontakt vores rådgivere for at finde ud af, om  løsningen passer til dit projekt. Vi kan også anbefale en dygtig gulvlægger til at realisere dit drømmeprojekt med Havwoods trægulve. 

Hvad er chevron parket?


Chevron-parket, også kaldet fransk sildebensparket, er en parketstav ligesom den klassiske sildebensparket. Til forskel fra den klassiske sildebensparket, hvor stavene går ind over hinanden i en 90⁰ vinkel, samles chevron-stavene i en vinkel på typisk 45⁰. Det betyder, at mønsteret har en ret linje, som samler mønsteret i midten. 


Fordele ved et lamelopbygget chevron-parket


Alle vores mønstergulve er lamelgulve opbygget med en slidlag øverst af en trælamel. Herunder ligger der en krydsfiner eller et fyrretræslag, som stabiliserer. Det betyder, at vores parketgulve er mere stabile end et massivt parketgulv, og at de er velegnede til gulvvarme. Vores parketgulve har et højt slidlag og en lang levetid, så du kan slibe gulvet mange gange.