Lamelgulve

Et lamelgulv fra Havwoods føles præcis som et massivt trægulv. Det er dog mere stabilt og bevæger sig mindre med sæsonerne. Du kan stadig slibe det mange gange, præcis som et massivt trægulv, og det holder i mange år. Vores lamelgulv er ideelt til gulvvarme og det skiftende klima i Danmark. 

Vores færdigbehandlede overflader giver en slidstærk behandling uden at gå på kompromis med æstetik eller kvalitet. Fordi vi allerede på fabrikken behandler træplankerne, får de en stærkere overflade. Størstedelen af vores gulve er behandlet med en UV hardwax olie eller lak, og bliver bagefter hærdet under UV lys, så den bliver ekstra stærk og modstandsdygtig. 

Havwoods har parket- og plankegulve i mange prisklasser. Der er noget for ethvert budget, stil og projekt. Vi har i vores kæmpe sortiment af trægulve alt fra klassiske plankegulve og sildebensparket til det traditionelle Versailles-mønster og den moderne chevron-parket.

Hvad er et lamelgulv?

At trægulvet er et 'lamelgulv' betyder, at det består af flere lag med en trælamel øverst: Det, der også er kendt som slidlaget. Denne trælamel er normalt produceret i hårdttræ, og ofte er det egetræ. Lagene under den øverste trælamel er normalt fyrretræ eller en krydsfiner - i nogle tilfælde eg.

Alle lagene i lamemgulvet er limet sammen, så fibrene i hvert enkelt lag løber vinkelret på det tilstødende lag på hver side, hvilket gør det praktisk talt umuligt for træet at udvide sig eller krympe ligesom en massiv planke gør.

Træ er hygroskopisk. Det betyder, at det absorberer fugt. Så når den omgivende luftfugtighed ændrer sig, enten på grund af ændringer i klimaet eller ved brug af gulvvarme eller aircondition, kan et massivt trægulv udvide sig eller krympe. Det kan resultere i, at plankerne buler eller vrider sig, eller at der kommer mellemrum mellem dem. Det undgår du næsten helt med et lamelgulv, som har en yderst stabil konstruktion. 

Hvorfor vælg et lamelgulv?

Vælger du et lamelgulv, får du et mere stabilt trægulv, som endda kan monteres over gulvvarme. Det er en stabil og smuk trægulvsløsning. Du får også en bred vifte af valgmuligheder hvad angår udtryk, æstetisk og design. Og så fås lamelgulve meget større størrelser, end massive trægulve.

De virkelig imponerende brede og lange planker, du ser i vores Colossal-kollektion, er f.eks. et direkte resultat af konstrueret trælameller.

Lamelgulvet særligt naturvenligt, fordi det bruger mindre af det langsomt voksende hårdttræ. At bruge mere træ, er generelt godt for vores planet, fordi det tilskynder til høst og genplantning af vores skove, men hurtigt voksende nåletræer giver en hurtigere omsætning af skovene end langsomtvoksende hårdttræ som eg, som typisk er over 100 år gamle, inden det bliver fældet. Nåletræer som fyr og douglas er typisk omkring 80 år gamle ved fældning.

Det betyder, at hårdttræet bliver bedre udnyttet i produktionen af lamelgulve, og der for hvert fældet træ bliver produceret flere m2 gulv end ellers. Samtidig får du mere gulv for dit budget ved at vælge et lamelgulv frem for et massivt trægulv.

Fordele ved et lamelgulve

De fleste lamelgulve er færdigbehandlede, hvilket betyder, at du kan se præcis, hvordan dit parket- eller plankegulv kommer til at se ud, inden det monteres. Der er ingen overraskelser efter gulvet er installereret. Det betyder også at vi leverer den bedste overflade fra fabrikken, hvor vi kan sikre os en stærk og ens overflade på alle vores gulve.

Du får et stabilt trægulv, som kan monteres på gulvvarme og med et højt slidlag, der sikrer en lang levetid for dit trægulv. Slidlaget på vores parket- og plankegulve er typisk 4-6 mm. Et gulv med et slidlag på 4 mm kan du typisk slibe 4-5 gange, mens et gulv med at slidlag på 6 mm kan slibes 6-8 gange i sin levetid.